CAN bus

Følg

Hvad er en CAN bus ?

CAN er en forkortelse for Controller Area Network.

Netværket består af et eller flere 2-tråds snoede kabler som forbinder bilens moduler (controllere) og gør dem i stand til at kommunikere sammen. At ledningerne parvist er snoet, gør dem meget modstandsdygtige overfor elektrisk støj og fremmede radiosignaler.

Systemet kaldes en bus, fordi alle enheder er koblet parallelt og alle moduler kan sende til og modtage fra hinanden. Alle moduler i køretøjet har et nummer (en adresse) og de meddelelser som sendes frem og tilbage kaldes telegrammer. Et telegram indeholder adressen på det modul som sender, samt en kommando/data. CAN bus'ens opgave er at få data frem til modulerne, og samtidigt spare en masse ledninger i bilen. Hvis ikke vi havde CAN bus'en, ville der være langt flere ledninger i en bil, og kobber er dyrt.

Det modul som vil sende, lytter først om der er ro på busssen, hvorefter den sender sit telegram, samtidigt med modulet lytter på hvad den selv sender. Systemet er opbygget således at flere moduler kan sende samtidigt, men kun eet modul af gangen, får lov til at færdiggøre sin kommando. Modulernes adresser og kommandoer, er bygget således op, at hvert telegram har en prioritet, som sikrer at det når frem. Nogle telegrammer sendes 10 gange i sekundet, mens andre kun sendes for hvert 10. sekund. F.eks. er data som ratudslag, bremsetryk, airbag udløsning, etc. langt vigtigere end hvor meget brændstof der er i tanken lige nu.

Hvis du vil lære mere om CAN bus: https://en.wikipedia.org/wiki/CAN_bus

Hvilke data kan en CAN bus levere ?

En CAN bus er på mange måder et slaraffenland af spændende data, men faktisk er det kun ret få data, som er relavante for telematics (GPS) firmaer, og nogle af de data vi gerne vil have fra køretøjet, er der ingen garanti for at det enkelte køretøj kan levere, da der ikke er nogen standard på området. F.eks. er der stort set ingen køretøjer som leverer data omkring det øjeblikkelige brændstofforbrug, og ikke alle biler leverer kilometer-standen. Dermed kan der være stor forskel på, hvor meget glæde en virksomhed med forskellige køretøjer, får ud af at montere en GPS tracker med CAN bus interface i deres forskellige køretøjer.

Producenter af personvogne er som regel mere sparsommelige med præcis de data vi er interesseret i, mens lastbiler og busser, næsten altid kan levere data som f.eks. "kørte kilometer ialt" samt "forbrugt brændstof ialt".

Hvis en kunde ønsker at trække CAN bus data ud af sine køretøjer, bør kunden først gøre sig klart hvilke data han er interesseret i, og herefter skal samtlige køretøjer kontrolleres mht leveringsdygtighed, før vi lover at understøtte ønskerne.

Nogle data sendes så ofte på CAN bus'en at vores GPS trackere ikke kan følge med, når data skal sendes videre til vores server som GSM/GPRS data, hvorfor trackeren for nogle data, samles sammen og løbende sendes som et gennemsnit af det indsamlede. Derfor understøtter vores server kun nogle få relevante data, som f.eks. Kilometerstand, tankindhold i liter, motoromdrejninger.

  • CAN bus data fra Agro - Light commercial vehicles - Trucks - Vans - KLIK HER

Hvad kan man styre på en CAN bus ?

Vi arbejder for løbende at indføre styring af relavante funktioner i køretøjer. F.eks. kunne det være interessant for os at kunne styre blinklys, centrallås og startspærring i forbindelse med vores Booking Keyless løsning.

I dag styrer vi centrallås og startspærring vha standard digitale udgange på vores Booking GPS enhed MGS230.

Hvilken GPS tracker kan man anvende ?

I forbindelse med en CAN bus løsning tilbyder vi en:
- Fleet Complete MGS620 med et tilhørende LV-CAN200 modul og muligvis en SIMPLE-CAN reader.

I forbindelse med en kombineret TACHO download og CAN bus løsning tilbyder vi en:
- Fleet Complete MGS640 med tilhørende CAN-CLICK reader.

 

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt